OM BY DENGSØ

Hvem er ophavskvinden?

Mit navn er Jette Dengsø. Jeg er kvinden bag BY DENGSØ, som er et dansk smykkedesign, jeg skabte tilbage i 2009, og som har fokus på håndlavede, spirituelle krystalsmykker. Jeg er både designer og kunstner, og mine smykker er små kunstværker, der hvert og et har et unikt udtryk.

Sådan arbejder jeg med mine krystalsmykker

Når jeg skaber mine krystalarmbånd og krystalhalskæder, føles det, som om jeg maler perler på snor. Jeg befinder mig i en kreativ proces, hvor jeg arbejder ud fra min intuition – et flow, jeg kan mærke i mit indre – og de vibrationer, som jeg kan mærke i stenene. Jeg kræser for detaljerne i smykket, vender og drejer hver sten og leger med deres samspil. Når jeg kan se og fornemme, at et smykke har opnået sin helt egen skønhed, kvalitet og de rette energier, så ved jeg, at det har nået sin færdige form.

Inden jeg sender et smykke ud til dets nye ejer, renser jeg det ved brug af en krystalsyngeskål og tilføjer egenskaberne Love, Wisdom og Power.

smykkedesigner Jette Dengsø

Stenenes indflydelse på mit og dit liv

Jeg har på min egen krop mærket, hvordan krystallernes energi kan hjælpe på både det fysiske og mentale plan. Jeg levede engang et hektisk liv som sælger, men en trafikulykke satte en brat stopper for dette, og jeg måtte finde en ny livskvalitet. Et nyt univers åbnede sig for mig – jeg oplevede en healing i forbindelsen mellem det fysiske og energien bag det skabte. En healing, som naturens krystaller støttede mig i. De hjalp mig med at slippe gamle negative mønstre og overbevisninger og hjalp mig med at frigive den energi i kroppen, som skabte fysiske blokeringer, og som forhindrede mig i at skabe balance i mit liv.

Som del af min personlige spirituelle rejse begyndte jeg gennem kunsten at udforske, hvad naturens kraft har at tilbyde os i vores healing af krop, sind og spiritualitet. I begyndelsen var det med maleriet som udtryksform. Senere overførte jeg min læring og erfaring fra maleriets verden til at designe og forme smykker, der balancerer mellem kunst og spiritualitet. Og således blev BY DENGSØ født.

Med god, gammeldags stædighed og med støtte fra energien i mine krystaller og krystalsmykker lever jeg nu et langt mere meningsfuldt liv, som er præget af ro, og hvor min kreativitet hver dag får lov til at slå sig løs. Jeg er derfor overbevist om, at de kraftfulde krystaller kan øge både min og din livskvalitet med deres energier. At de kan berige vores liv. De kan ikke gøre alt arbejdet for os, men de kan støtte og styrke vores egen energi med deres healende kræfter.

Mit mål med at skabe spirituelle halskæder og armbånd med naturens egne energiskabende sten er derfor, at smykkerne skal hjælpe med at gøre livet endnu skønnere for dig og forbedre din livskvalitet. Det gør de i hvert fald for mig – hver eneste dag.

Naturens skatkammer som leverandør

Alle BY DENGSØ-smykker er skabt af smukke og energifyldte ædelsten, lavasten og koraller fra naturens eget skatkammer. Smykkerne lader dig udnytte stenenes æstetik såvel som deres spiritualitet. Ved at bære stenene som smykker, kan de nemlig understøtte dig både udseendemæssigt og på det følelsesmæssige plan.

BY DENGSØ er registreret hos Ædelmetalkontrollen. Det er din garanti for, at alle ædelmetaller brugt i mine smykker, fra låse til mindste øsken, er sterlingsølv eller forgyldt sterlingsølv.

Smykker til ham, hende og begge

Jeg designer armbånd både til kvinder og mænd. Nogle af mine smykker er meget feminine, mens andre har det maskuline i deres udtryk. Nogle er farverige og elegante, andre er mørke og med et råt og upoleret look. Og nogle har et feminint look med et råt touch. Flere af armbåndene er unisex, da både kvinder og mænd kan få gavn af deres æstetiske udtryk og energier. Men i sidste ende bør du ikke hæfte dig ved betegnelserne ”kvinde”, ”mand” og ”unisex” i beskrivelserne af smykkerne. I stedet vil jeg anbefale dig at mærke efter, hvilket armbånd der passer dig bedst. Følg din egen intuition.

Bæredygtige smykker

BY DENGSØ har i sit design og materiale fokus på bæredygtighed.

Du får et tidløst design, som ikke bare tilpasser sig modebilledet. BY DENGSØ-smykker er kunstsmykker, der tager udgangspunkt i krystallernes egenskaber og energier – en spiritualitet, der ikke forgår. Mange af smykkerne har også flere udtryk og anvendelsesmuligheder, hvilket er med til at forlænge deres anvendelsestid.

Jeg lægger stor vægt på brugen af holdbare, naturlige materialer i høj kvalitet. Kvaliteten er gældende lige fra lædersnore, vedhæng og låse til hver eneste ædelsten, rå som forarbejdet.

Essensen i mine smykkedesign

Formålet med BY DENGSØS krystalsmykker er at hjælpe dig med at vække din indre gudinde. Vi har alle en indre skønhed og energi, som krystallerne kan trænge ind til og hjælpe med at bringe frem i lyset.

Der er fem kerneelementer, som kendetegner og er gennemgående i alle BY DENGSØs krystalsmykker. Og det er netop disse elementer, som er afgørende for, at dit smykke kan få en mærkbar positiv effekt på din livskvalitet.

DE FEM KERNEELEMENTER I SMYKKERNE

  • BALANCE
  • FLEKSIBILITET
  • TIDLØSHED
  • SKØNHED
  • SPIRITUALITET

1. BALANCE

Mine smykkedesign er skabt med komplet balance i forhold til energi, form, farver, materiale og størrelse.

 

2. FLEKSIBILITET

Flere anvendelsesmuligheder: Smykkerne er designet med øje for flere brugsmuligheder. Du kan derfor selv eksperimentere med dit smykkes æstetiske udtryk. Fx kan du bruge vedhænget fra halskæderne som creolørering.

Bevægelse: Både armbåndene og halskæderne har flere udtryk og ændrer karakter, når de bevæger sig rundt om håndleddet og halsen. Du kan også selv bestemme, om smykkelåsen skal være fremtrædende eller ej, når du bærer dit smykke, da låsen indgår i smykkets æstetiske udtryk.

3. TIDLØSHED

Med valget af rene naturmaterialer – ædelsten, lavasten, koraller, sølv og læder – i kombination med de to førnævnte kerneelementer – balance og fleksibilitet – skaber jeg unikke, tidløse design.

 

4. SKØNHED

Krystalsmykkerne bidrager til skønhed på to planer: ydre skønhed via smykkets æstetiske udtryk og indre skønhed via smykkets sammensætning af energiskabende krystaller.

5. SPIRITUALITET

Mine krystalsmykker skaber jeg altid med hjertet. Og krystallernes energier, der kommer til udtryk gennem smykkerne og deres design, kan støtte din egen spirituelle energi.

Men det står dig frit for, om du tror på ædelstenenes egenskaber, eller om du udelukkende køber et smykke, fordi du er faldet for dets skønhed. Uanset hvad får du stenenes smukke udstråling med i dit smykke.

Besøg webshoppen