OM KRYSTALSÆT

Når krystaller arbejder sammen med din intention

Et krystalsæt er ikke blot en samling smukke sten. Det er en bevidst sammensætning af krystaller, der er udvalgt til at støtte en bestemt energetisk intention.

Når vi skaber et krystalsæt, arbejder vi intuitivt med krystallernes energi og mærker, hvordan de forskellige sten spiller sammen.

Hver krystal bærer sin egen vibration, og når de kombineres rigtigt, kan de støtte en indre proces hos den person, der arbejder med dem.

Vi tager altid udgangspunkt i to spørgsmål:

  • Hvad ønsker du mere af i dit liv?
  • Hvad ønsker du at give slip på?

Intentionen indre ro

Et krystalsæt kan for eksempel være skabt omkring intentionen Indre Ro

Her arbejder krystallerne energetisk med at støtte mere ro, balance og nærvær. Samtidig med at de hjælper dig med at give slip på uro, tankemylder eller gamle følelsesmæssige mønstre.

Krystalsættet bliver derfor en form for energetisk støtte i din egen indre proces.

En praksis der forbinder meditation og krystaller

Måske mediterer du allerede eller arbejder med bevidsthed og selvudvikling. Krystalsættene er skabt som en naturlig forlængelse af denne praksis. Vores guiding er udviklet gennem mere end fem års fælles meditation og daglig energipraksis. Gennem denne proces har vi erfaret, hvordan krystaller kan støtte en intention, når de indgår i en bevidst praksis.

Når du køber et krystalsæt, modtager du derfor en guide, der hjælper dig til at arbejde med krystallerne på en enkel og intuitiv måde.

Praksissen er bygget op omkring tre trin:

Intention – Mantra – Essens

Intentionen åbner energien og sætter retningen for din praksis.

Mantraet forankrer intentionen i kroppen og hjælper dig med at mærke energien i dig selv.

Essenssætningen samler processen og integrerer oplevelsen.

Når disse tre elementer gentages med nærvær og indlevelse, begynder energien gradvist at forankre sig dybere i dig.

Det er ikke tiden – men nærværet

Mange tror, at en spirituel praksis skal vare længe for at have effekt. Vores erfaring er, at det vigtigste ikke er længden af din praksis, men kvaliteten af din opmærksomhed. Selv få minutters daglig kontakt med krystallerne kan gøre en forskel, når intentionen er klar, og du virkelig mærker ordene, du siger.

Krystallerne fungerer i denne proces som en slags energetisk støtte. De hjælper dig med at holde fokus på den energi, du ønsker at styrke i dit liv.

Over tid oplever mange, at den energi, krystallerne hjælper med at stabilisere, begynder at leve stærkere i dem selv. På den måde bliver krystallerne en støtte, indtil du selv kan bære energien fuldt ud.

Vi plejer at sige, at krystallerne støtter dig, indtil du selv kan holde energien. På den måde bliver du gradvist din egen mester.

Skab en rytme i din praksis

Vi anbefaler, at du arbejder med dit krystalsæt med en vis rytme. Det kan være hver dag, hver anden dag eller nogle gange om ugen. En rytme hjælper kroppen og sindet til at genkende energien og gør det lettere at gå ind i praksissen.

Mange oplever også, at to tidspunkter på dagen er særligt gode til energiarbejde

  • Det ene er lige når du vågner, før dagens tanker og aktiviteter begynder.
  • Det andet er om aftenen, lige inden du går i seng.

På disse tidspunkter er sindet ofte mere åbent og modtageligt, og det kan gøre det lettere at mærke krystallernes energi og intentionens virkning.

Når noget nyt skal vokse frem

Alle vores krystalsæt er skabt ud fra et ønske om at støtte mennesker i deres indre udvikling. Nogle gange handler det om at skabe mere ro. Andre gange om at styrke selvværd, finde retning i livet eller åbne for mere tillid til sig selv.

Uanset intentionen er processen ofte den samme:

Noget gammelt skal have lov til at slippe, for at noget nyt kan vokse frem.

Krystallerne kan ikke gøre arbejdet for dig. Men de kan støtte processen og hjælpe dig med at holde fokus på den energi, du ønsker at invitere ind i dit liv.

I dag har vi skabt otte krystalsæt til voksne, og vi arbejder løbende på nye sæt, blandt andet til unge og studerende, der står i særlige livsprocesser.

Krystalsæt til børn

Børn har ofte en naturlig åbenhed og indføling med energi. Derfor kan krystaller også være en smuk støtte for dem.

Vores krystalsæt til børn er skabt med fokus på hjerteforbindelse, tryghed og jordforbindelse. Når børn føler sig trygge i sig selv, styrkes både deres selvværd og deres intuition.

Krystalsættene til børn er opbygget med samme energetiske struktur som sættene til voksne, men sproget og guidningen er tilpasset børns måde at opleve verden på. Ofte vil det være en voksen, der hjælper barnet med at starte praksissen.

Et roligt godnatritual

Mange familier vælger at bruge krystalsættene som en del af et roligt putteritual.

Når dagen afsluttes i ro og nærvær, kan det skabe en dybere forbindelse mellem barn og voksen. Samtidig kan barnet falde i søvn med en følelse af tryghed og indre ro.

Et eksempel:

  • Intentionen: Indre Ro – find hjem i hjertet.
  • Mantraet kan være: Jeg er hjerte – ro
  • Essensen kan være: Når du er i dit hjerte, er du trygt hjemme i dig selv.

Når ordene gentages med indlevelse, hjælper den voksne barnet til at mærke roen i kroppen.

En naturlig selvopdagelse

For børn handler arbejdet med krystaller ikke om at lære noget avanceret. Det handler om at bevare deres naturlige evne til at mærke sig selv.

Når et barn lærer at acceptere sig selv, som det er, opstår der ofte både ro og mod. Modet til at vokse, udforske og finde sin egen vej i livet.

Krystallerne kan være en blid støtte i denne proces.

Vores samarbejde – Jette og Maria

Vores samarbejde begyndte på Bali under et personligt retreat. Vi oplevede hurtigt en stærk forbindelse, og mange troede, at vi havde kendt hinanden i årevis.

Siden da har vi delt en passion for meditation, energiarbejde og krystaller. Gennem de sidste fem år har vi haft en daglig meditationspraksis sammen, hvor vi gradvist har udforsket og styrket vores intuitive samarbejde.

Jette

…arbejder intuitivt med design, æstetik og energien i smykker og sten.

Maria

…arbejder med aflæsning og forståelse af energimønstre og beskriver processerne bag krystalsættene i teksterne.


Sammen er disse to tilgange blevet grundlaget for udviklingen af krystalsættene.

I dag har vi skabt otte krystalsæt til voksne og otte til børn, og vi arbejder videre på nye sæt til unge og studerende.

Vi føler stor taknemmelighed over at kunne dele vores erfaringer og kærlighed til krystallerne med dig.

Gå til krystalsæt

Personlig guidning

Hvis du ønsker mere personlig støtte i dit arbejde med energi eller krystaller, kan du kontakte:

Lydhealer og energi-coach
Maria M. K. Kristensen

Telefon: +45 53355570

Telefontid:
Tirsdag og torsdag kl. 9.00 – 9.30

Telefon session:
30 minutter – 200 kr
60 minutter – 400 kr

Du kan også læse mere på Facebook:
Love Vision by Maria Kristensen